Ring til os på 75 72 14 80|Kontakt|UK|||
Kurv 0,00 DKK

Psykologi

Uddannelse / Varighed: - / Opstartsdato: (ikke angivet)

Grundlæggende uddannelse i psykologiske og pædagogiske teorier og teknikker, som giver dig de bedre forståelse for dine klienter.

Målet med denne uddannelse i psykologi er at blive i stand til at tage hensyn til klientens psykologiske aspekter i behandlingen. Udgangspunktet er behandlerens rolle i mødet med sin klient. Uddannelsens formålet er, at give behandleren en forståelse af nogle af de psykologiske aspekter, man som behandler møder i forhold til at blive i stand til at møde klienten der, hvor han/hun er i sit liv.

Uddannelsen kan følges af alle, uanset om man følger andre uddannelsesforløb på skolen, og det kræver ingen særlige kvalifikationer.

Underviseren har både praktisk og undervisningsmæssig erfaring og er uddannet sygeplejerske, hvilket sikrer et højt niveau på kurset hos Skønhedshuset i Vejle.

Der er ikke eksamen eller afsluttende prøve.

Der udstedes kursusbevis ved tilfredsstillende deltagelse i undervisningen.

Timerne tæller med i ansøgningen om RAB godkendelse og opfylder Skats krav.

 

Psykologi – 50 lektioner
Formål: At eleven får kendskab til grundlæggende psykologiske/pædagogiske teorier og teknikker, der kan anvendes i forhold til den enkelte klient.

Indhold: Personlighedens grundstruktur, faser i udviklingspsykologien, grundregler i kommunikation, samtaleteknik, analyse og kropssprog, kriseteori, stress og udbrændthed, samspillet mellem psyke og soma, personlighedspsykologi og det psykiske forsvar, udviklingspsykologi, terapeutens rolle som vejleder.

Lærebøger
Sundhedspsykologi af Kjeld Bruun-Jensen

OBS! Har du allerede en sundhedsfaglig uddannelse, har du mulighed for at opnå merit for denne del af uddannelsen.

Sygeplejerske, SOSU assistent eller RAB-uddannet.

Optagelse
For at blive optaget som elev på Skønhedshuset skal du minimum være 18 år og have gode danskkundskaber og have bestået folkeskolens 9. klasses afgangseksamen. Vi forventer du er stabil, moden, ansvarsfuld og troværdig. Du skal ligeledes være i stand til at skabe en tryg og tillidsfuld stemning i omgangen med kunderne.

I arbejdet i klinikken, skal du have kortklippede og rene negle, langt hår skal være opsat.

Vi forventer også af dig, at du er meget engageret i din uddannelse, at du er pligtopfyldende, serviceminded og efterlever skolens regler og krav.

Den praktiske del af uddannelsen fungerer som en moderne klinik, hvor du behandler kunder i alle de behandlingsformer, som skolen tilbyder. Alt dette for at du kan leve op til de forventninger erhvervslivet kræver af dig efter endt uddannelse.

Forinden du tilmelder dig hos Skønhedshuset, skal du til en informationssamtale hos en studievejleder, hvor vi vil præsentere skolen, gennemgå uddannelsesforløbet og hvor du får lejlighed til at stille de spørgsmål, du måtte have. Vi anbefaler ligeledes, at du følger en undervisningsdag på skolen, hvor du kan møde skolens nuværende elever. Efter dette vil du have et godt grundlag for, at bedømme hvorvidt uddannelsen og skolen er noget for dig, og du kan herefter indsende dit ansøgningsskema på mail eller post.

Download af pensum kan kun foretages ved oprettelse af brugernavn og password – og kun af elever på skolen.

Login på ElevIntra her.

 

Hør mere om psykologi
Har du spørgsmål vedrørende psykologi, er du meget velkommen til at kontakte studieansvarlig Bina Knudsen på telefon 40 27 01 09.

Eller send en mail med navn, tlf. nr. og spørgsmål på info@skoenhedshuset.dk, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du er altid velkommen til at komme og besøge skolen.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere